Der har været tradition for hemmeligholdelse af kampteknikker blandt de japanske klaner - og man har praktiseret ’Jikiden’ – den direkte transmission af viden fra læreren til eleven. Daito-ryu blev derfor først offentligt kendt i 1900-tallets Japan.
Shinra Minamoto No Yoshimitsu (1045-1127), en af kejser Seiwas efterkommere, studerede menneskets anatomi ved at besøge slagmarker og henretttelsespladser og dissekere de dødes kroppe. Desuden studerede han, hvordan en særlig edderkoppeart indfangede byttedyr i sit spindelvæv. Yoshimitsu indarbejdede den viden han fik fra sine studier i familiens kampkunststilart og lærte det videre til sine sønner under navnet Daito-Ryu. Hans ældste søn, Yoshikiyo, grundlagde Takeda-familielinjen hos Minamoto-klanen, og Daito-ryu stilarten blev videreført og hemmeligholdt gennem flere generationer i Takeda klanen.
Takeda Sokaku (1859-1943) er en historisk skikkelse i Japan - han blev undervist i Daito-ryu under sin opvækst og anses for værende den 35. stormester af Daito-ryu traditionen. Takeda rejste meget og lærte forskellige kampstilarter at kende, og han anvendte sin kunnen i praksis når han blev overfaldet eller udfordret til kamp. Takeda blev kendt for sine evner i kamp og underviste til udvalgte personer og grupper inden for militæret, politiet og aristokratiet. Han trænede hver elev med blik for elevens individuelle kropstype og kapacitet. En af Sokakus elever var Horikawa Kodo.
Horikawa Kodo (1894-1980) blev født i Kitami på øen Hokkaido, Japan. Han blev oplært i jujutsu af sin far og derefter af Takeda Sokaku gennem mange år, hvorefter han grundlagde organisationen Daito-ryu Aikijujutsu Kodokai. Kodo var ikke særlig høj og Takeda fortalte Kodo, at han blev nødt til at mestre Aiki på grund af sin lave højde og underviste derfor Kodo i Aiki principper. Kodos teknikker blev kendt som diskrete, effektive og stærke.
Okamoto Seigo (1925-2015) meldte sig som 38-årig ind i Kodos organisation Kodokai i 1963 og modtog undervisning i Daito-ryu Aikijujutsu. Han steg med tiden i rang, fik private lektioner med Kodo og var en af Kodos topelever. Kort før sin død bad Kodo Okamoto om at arbejde for at udbrede kendskabet til Daito-ryu Aikijujutsu, da Kodo frygtede at teknikkerne ellers ville gå tabt med tiden.
Efter Kodos død etablerede Okamoto Seigo sig i Tokyo med organisationen Daito-ryu Aikijujutsu Roppokai og etablerede adskillige afdelinger i Japan såvel som i udlandet, herunder også Danmark. Han udgav flere bøger og videoer og hans sidste udgivelse var ”My Daito-ryu Aikijujutsu – Autobiography of Okamoto Seigo” (2010).
Okamoto Seigo arbejdede progressivt og udviklede nye teknikker og træningsformer. Han fordrede af andre og af sig selv at yde sit bedste, konstant at stræbe efter at blive dygtigere og at bevare en ydmyg indstilling til træningen. Okamoto udtrykte engang ved et besøg hos Torben, at han ’langsomt var ved at nærme sig sin mesters (Kodos) niveau’.